At forstå CLP
-
CLP
- At forstå CLP
- Klassificering af stoffer og blandinger
- Mærkning og emballering
- Harmoniseret klassificering og mærkning (CLH)
- Nye fareklasser 2023
- Alternative kemiske navne i blandinger
- Understanding Seveso
- Fortegnelsen over klassificering og mærkning
- Lovgivning
- Testnings rolle i CLP
- Håndhævelse
- Udskiftning med sikrere kemikalier
- Nanomaterials
- Potentielt problematiske stoffer
At forstå CLP
Forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering (CLP) er baseret på De Forenede Nationers globalt harmoniserede system (GHS) og har til formål at sikre en høj beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, såvel som fri bevægelighed for stoffer, blandinger og artikler.
CLP-forordningen ændrede direktivet om farlige stoffer (67/548/EØF (DSD)), direktivet om farlige præparater (1999/45/EF (DPD)) og forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH), og er siden 1. juni 2015 den eneste gældende EU-retsforskrift for klassificering og mærkning af stoffer og blandinger.
CLP er juridisk bindende i alle medlemsstaterne og gælder umiddelbart for alle industrisektorer. Den kræver, at producenter, importører og downstreambrugere af stoffer eller blandinger klassificerer, mærker og emballerer deres farlige kemikalier på passende vis, før de markedsføres.
Et af hovedformålene med CLP er at afgøre, om et stof eller en blanding besidder egenskaber, der fører til klassificering som farlig. Klassificeringen er i denne sammenhæng udgangspunktet for information om farer.
Når relevante oplysninger (f.eks. toksikologiske oplysninger) om et stof eller en blanding opfylder klassificeringskriterierne i CLP, identificeres farerne ved et stof eller en blanding ved at tildele en bestemt fareklasse og -kategori. Fareklasserne i CLP dækker fysiske, sundhedsmæssige, miljømæssige og andre farer.
Når et stof eller en blanding er klassificeret, skal de identificerede farer meddeles til andre aktører i forsyningskæden, herunder også forbrugerne. Faremærkning ved hjælp af etiketter og sikkerhedsdatablade gør det muligt at oplyse brugeren af et stof eller en blanding om fareklassifikationen, så de gøres opmærksom på en fare og behovet for at håndtere de dermed forbundne risici.
CLP opstiller detaljerede kriterier for mærkningselementer for hver fareklasse og -kategori: piktogrammer, signalord og standardsætninger for fare, forebyggelse, reaktion, opbevaring og bortskaffelse. Den fastsætter også generelle emballeringsstandarder for at sikre, at leveringen af farlige stoffer og blandinger foregår på sikker vis. Udover at oplyse om farer gennem mærkningskravene danner CLP også grundlaget for mange lovbestemmelser om risikostyring i forbindelse med kemikalier.
Følgende processer er også omfattet af CLP:
Harmoniseret klassificering og mærkning
Klassificeringen og mærkningen af visse farlige kemiske stoffer er harmoniseret for at sikre passende risikostyring i hele EU.
Medlemsstater, producenter, importører og downstreambrugere kan foreslå en harmoniseret klassificering og mærkning (CLH) af et stof. Kun medlemsstater kan foreslå en revision af en eksisterende harmonisering og fremsætte CLH-forslag, når et stof er et aktivt stof i biocidholdige produkter eller plantebeskyttelsesprodukter.
Alternative kemiske navne for stoffer i blandinger
Leverandører kan gennem denne proces anmode om at bruge et alternativt kemisk navn for et stof i en blanding for at beskytte virksomhedens fortrolige karakter og ikke mindst dens intellektuelle ejendomsrettigheder. Alternative kemiske navne, der anmodes om, og som godkendes af ECHA, er gyldige i alle EU-medlemsstater.
Fortegnelsen over klassificering og mærkning
Anmeldelsespligten i henhold til CLP betyder, at producenter og importører skal indsende klassificerings- og mærkningsoplysninger for de stoffer, de markedsfører, til ECHA's C&L-fortegnelse.
Giftinformationscentraler
CLP-forordningen fik i 2017 tilføjet et nyt bilag VIII, der implementerer harmoniserede oplysningskrav for anmeldelser i henhold til artikel 45. Disse oplysninger indsendes til de udpegede organer i medlemsstaten og bruges til beredskab i sundhedsmæssige nødsituationer (giftinformationscentralerne).
Bilag VIII omhandler en unik formelidentifikator (UFI), som skal anføres på blandingens etiket, og som skaber en entydig forbindelse mellem en blanding, der markedsføres, og de oplysninger, der findes om beredskab i sundhedsmæssige nødsituationer.